Gartner/gartnermedhjælper

Er du en dygtig gartner eller gartnermedhjælper? Vejen Kirkegårde søger dig til en fuldtidsstilling, hvor du kan udfolde dine grønne evner.

Gartner/gartnermedhjælper

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En gartnerstilling/gartnermedhjælperstilling til Vejen Kirke.

Stillingen som gartner eller gartnermedhjælper ved Vejen Kirkegårde, Vejen Sogn er ledig og kan tiltrædes hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Arbejdet omfatter følgende opgaver:

  • Vedligehold og pleje af Askov, Læborg og Vejen Kirkegårde. Arbejdet udføres sammen med det øvrige personale på kirkegården.
  • Hækklipning.
  • Græsslåning.
  • Renholdelse af gravsteder og arealer.
  • Anlægsopgaver i form af gravstedsanlæg og ændringer i parkdele.
  • Beskæringsopgaver af buske og træer.
  • Kørsel med minilæsser, lille gravemaskine, truck, løvsuger og andre maskiner på kirkegårdene.

Der rådes over en tidssvarende maskinpark til håndteringen af opgaverne både på kirkegården og til kistehåndtering i kapel og kirken.

Vejen Menighedsråd forventer, at du:

  • Som kirkegårdsansat sammen med kirkens øvrige personale indgår i et større arbejdsfællesskab.
  • Er fagligt dygtig.
  • Er samarbejdsvillig.
  • Udviser ansvarlighed.
  • Vægter en god, kollegial og uformel tone.
  • Kan indgå i teamsamarbejdet.
  • Udviser empati i mødet med sognebørn, der har ærinde på kirkegården.

Vejen Sogn har cirka 9.000 indbyggere.

Vejen Menighedsråd kan tilbyde:

  • Gode kolleger, hvor samarbejdet vægtes højt.
  • Et aktivt sogn.
  • Et sogn med gode relationer til det øvrige samfund.

Ansættelse sker ved Vejen Sogns Menighedsråd, beliggende Nørregade 96, 6600 Vejen.

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen udgør årligt for gartnere 325.618 kr. (trin 1) og 335.368 kr. (trin 2) (nutidskroner). For gartneriarbejdere udgør lønnen årligt 283.607 kr. (trin 1) og 291.526 kr. (trin 2) (nutidskroner).

Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Søren Mathiasen på telefon 75362904 eller 21742775.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til formanden for Vejen Menighedsråd, Elna Jørgensen via e-mail til 8931fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. november kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Kørekort: Kørekort kategori B (almindelig bil) er påkrævet.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 8.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Vejen Menighedsråd
Location Icon
Adresse Nørregade 98, 6600, Vejen
Calendar Icon
Kontaktperson Elna Jørgensen
Email Icon
Email 8931fortrolig@sogn.dk
phone Icon
Telefon 75360964
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Nørregade 98, 6600, Vejen

Se større kort