Meldgaard A/S søger afløsere til dagrenovationskørsel i Vejen, som kan afløse ved ferie, sygdom og spidsbelastninger.
Meldgaard A/S kan tilbyde en aktiv hverdag med gode kollegaer samt gode løn- og personalevilkår. Stillingen er ideel for den, der ønsker et fleksibelt job, hvor borgerkontakt og god service værdsættes.
Kørekort kategori C og EU-chaufførbevis er et krav for stillingen.
Herudover forventer virksomheden, at kandidaten:
- Har god fysisk form
- Er omstillingsparat og fleksibel
- Er mødestabil
- Trives med at arbejde udendørs
Hos Meldgaard A/S tilbydes en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 55 års erfaring. Virksomhedens omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Hvis stillingen har interesse, sendes ansøgningen direkte senest den 19. november 2026.
For uddybende spørgsmål til stillingen kan formand Michael Larsen kontaktes på tlf. 5218 7662, eller driftsleder Peter Bech på 2033 7338. Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er ønsket hurtigst muligt.