for grøn brint. Danske producenter har ikke kun underskrevet kontrakter med den tyske stat om at levere brint men også reserveret plads i det kommende brintrør på den danske side af grænsen. Nu kommer brinrøret, og det bliver afgørende for den europæiske energiuafhængighed, klimaindsats og for at styrke konkurrenceevnen, siger Linea Søgaard-Lidell, direktør i Hydrogen Denmark.
Et flertal i Folketinget vedtog i oktober en politisk tillægsaftale, som justerede betingelserne for at bygge et brintrør mellem Danmark og Tyskland. Kravet er, at virksomhederne på forhånd skal reservere mindst 500 MW kapacitet i røret. Det mål er nu nået.
Virksomhederne Everfuel, CIP og European Energy (sidstnævnte i samarbejde med Engie) har samtidig underskrevet kontrakter med den tyske stat, hvor de accepterer at modtage milliardstøtte på 10 milliarder kroner over 10 år. I den forbindelse har virksomhederne stillet bankgarantier for samlet omkring 800 millioner kroner.
To yderligere projekter, der står til at modtage en lignende støtte fra EU, skal i løbet af november igennem samme proces med underskrift af kontrakter med EU-Kommissionen.
Virksomhederne tager store økonomiske risici. De forpligter sig økonomisk til at levere brint til tyske kunder gennem brintrøret, og inden længe vil de foretage milliardinvesteringer i produktionen af grøn brint. Den politiske aftale lempede kravene præcis så meget, at risiciene blev til at håndtere for virksomhederne. Underskrifterne og reservationerne viser, at politikken har virket. Det er virkelig positivt siger Linea Søgaard-Lidell
Det 133 kilometer lange brintrør skal gå fra Esbjerg over Vejen til den dansk-tyske grænse. Herfra vil Tyskland forlænge brintrøret til de store industrivirksomheder mod syd. De energitunge tyske virksomheder får mulighed for at erstatte forbruget af fossil naturgas med grøn brint produceret i Danmark af elektricitet fra vindmøller og solceller. Det handler altså både om grøn omstilling og europæisk forsyningssikkerhed.
Den tyske regering kom i sidste uge med et udspil, der skal skubbe markedet for grøn brint i gang. Udspillet rummer blandt andet støtte til brint i industrien, krav om grønt stål produceret med brint i forbindelse med udbud af havvindmøller samt en strategi for at omstille kraftværker til at kunne køre på brint.
Den tyske regering ser Danmark som en vigtig importkanal af grøn brint til den tunge, tyske industri. Tyskerne ønsker at modtage grøn brint fra Danmark, og deres seneste udspil er bevis på, at de vil gøre, hvad der skal til for at få de tyske industrikunder til at købe det siger Linea Søgaard-Lidell
Sådan er forløbet:
Oktober/november 2026: Virksomhederne reserverer kapacitet i brintrøret i både Danmark og Tyskland
Oktober/november 2026: Frist for at underskrive støttekonktrakter i Tyskland og i EU
1. december 2026: Sidste frist for at reservere mindst 500 MW kapacitet i brintrøret
1. januar 2028: Sidste frist for at underskrive en bindende kontrakt med Energinet på mindst 100 MW. Når det sker, kan Energinet gå i gang med at bygge brintrøret.
